Læsemetoder
Startside Op

Læsning generelt

Det er vigtigt, at du tænker over, hvordan du læser, så du kan få den bedst mulige strategi. Før du vælger en læsestrategi, skal du gøre dig klart, hvad formålet med din læsning er. Formålet er ofte bestemt af opgaveformuleringen. Når du har gjort dig formålet klart, kan du vælge læsestrategi. Her er nogle gode råd, du kan prøve at bruge til mange forskellige slags tekster:

Før du læser skal du vide

  • hvorfor du læser

  • hvad du skal bruge det til

  • hvilken slags tekst, du læser

  • hvilken læsemetode, du vælger at bruge

  • at det er en fordel at tænke over, hvad du ved om emnet i forvejen

Mens du læser skal du være opmærksom på

  • om du har valgt den rette læsemetode

  • hvorfor du evt. har svært ved at koncentrere dig

  • om du måske skal notere noget for at huske det

Efter du har læst skal du tjekke

  • om du forstod det, du læste

  • om du fik de oplysninger, du var ude efter

  • hvad du kan bruge oplysningerne til

Læsestrategier

Skimning

Skimning bruger du, hvis du skal have et overblik over teksten og måske skal finde bestemte oplysninger – du behøver altså ikke at læse hele teksten

Læg mærke til

  • overskrifter

  • fed skrift

  • kursiv

  • tal

  • illustrationer

  • faktabox

Nærlæsning

Nærlæsning er en langsom metode. Den kan du bruge, når teksten handler om noget, du ikke ved ret meget om i forvejen, d.v.s. at du har brug for ro til at læse og at koncentrere dig.

  • Slå ord op

  • Understreg nøgleord

  • Understreg afsnit

  • Lav overskrift til afsnit

  • Tag noter, mens du læser

Normallæsning

Normallæsning bruger du, når du læser bare for at blive  underholdt eller slappe af, f.eks når du læser en god bog eller orienterer dig i dagens avis. Du kan træne din normallæsning, så du kommer til at læse hurtigere.

Læsetempo

Her er nogle idéer til, hvordan du selv kan træne dit læsetempo.
Hvis man læser langsomt, kan det være svært at forstå, hvad man læser.
Ofte springer man tilbage i teksten. Med denne øvelse træner du læsehastigheden. Øvelsen tvinger dig til ikke at gå tilbage i teksten og sætte farten op.

5-5-5 træning – en læsetræningsøvelse

Valg af læsestof

Vælg en bog eller en tekst på mindst 25 sider.
Teksten må ikke være for svær. Det skal være en fortællende historie. Det kaldes også skønlitteratur.
Vælg f.eks. en bog på biblioteket. Her kan du finde bøger, der er bearbejdede, så de er lettere at læse. Vælg noget, der ikke ser for svært ud. Spørg evt. bibliotekaren om hjælp.

Øvelse: Læs med fartkort

Du skal læse i 3 perioder. Hver periode varer 5 minutter. Du skal bruge et fartkort, som kan være et stykke karton eller et foldet stykke A4-ark. Med fartkortet tvinger du dig selv til ikke at hoppe tilbage i teksten. Skub kortet fremad i et jævnt tempo. Når du skal sætte læsetempoet op, skal du skubbe kortet lidt hurtigere frem – dog ikke hurtigere, end du stadig forstår hovedindholdet i teksten.
 

Periode 1
Hurtiglæsning i 5 minutter

  Brug fartkort.
Du skal have styr på det vigtigste i teksten og ikke lægge vægt på detaljer.
 

Periode 2:
Spurtelæsning i 5 minutter

  Du skal prøve at læse meget hurtigere, end du er vant til. Skub fartkortet så hurtigt, du kan uden at miste forståelsen.
 

Periode 3:
Hurtiglæsning i 5 minutter

 

Brug stadig fartkortet.
Tæl og notér, hvor mange linjer du har læst i hver af de 3 perioder.
 

Du finder nok ud af, at du læser mere i periode 3 end i periode 1.
Det er, fordi spurtelæsningen i periode 2 smitter af på hurtiglæsningen i periode 3. Hvis du vil være en hurtig læser, er det vigtigt, at du ofte træner læsehastigheden med øvelsen 5 – 5 – 5.